Leder, din indre balance er nøglen til god ledelse – dyrk den!

Der er travlt, omskifteligt, kravene mange og løsningerne komplekse for den offentlige leder. Hver dag glider nye opgaver ind i indbakken og ind gennem kontorets åbne dør.

Der skal brandslukkes, øjebliks-faciliteres, konflikthåndteres. Der skal skabes psykologisk tryghed for medarbejderne, skabes kvalitet for borgerne, skabes gode historier for omgivelserne.

Dermed ikke sagt, at jobbet er dårligt. Mange ledere beskriver det som verdens bedste. Men det er et job, der kræver indre styrke og balance. For mig at se handler det personlige lederskab derfor ikke kun om at skrive et ledelsesgrundlag og kende sine værdier.

Forudsætningen for, at lederen lykkes sammen med og via andre, kræver først og fremmest, at lederen lykkes i sig selv.

 

Det personlige ledelsesgrundlag er en vigtig øvelse – men ikke nok

Med afsæt i ledelseskommissionens anbefalinger har vi i de senere år talt om og arbejdet meget med det personlige lederskab og ledelsesgrundlag. Fx hvordan lederens bevidsthed om egne værdier kunne være en nøgle til styrket ledelsesudøvelse – bedre ledelse.

Og nok så vigtigt: lederen skulle formidle sine værdier så klart, at medarbejderne vidste, hvad de kunne forvente af lederen og hvad lederen forventede af dem.

Dertil har det været en pointe, at lederens værdier skulle være i samklang med det organisatoriske ledelsesgrundlag. Vi kan altså sige, at det personlige ledelsesgrundlag udgjorde en forventningsafstemning mellem lederen selv og de vigtigste samarbejdspartnere.

En form for psykologisk kontrakt.

På den måde er arbejdet med det personlige ledelsesgrundlag et stærkt værktøj til at skabe gode betingelser for god ledelse. Det peger både ind ad i lederens kontinuerlige arbejde med selvbevidsthed om fx styrker og mulige udfordringer. Og det peger ud ad til det relationelle arbejde og til lederens kontekstbevidsthed, der er afgørende for lederens resultatskabelse indenfor rammen af organisatoriske strategier og visioner.

Så langt så godt.

Jeg vil dog argumentere for, at der er behov for at udvide arbejdet med lederens personlige lederskab til at omfatte trivsel og indre balance. Denne er nemlig uomtvisteligt afgørende for, hvordan trivslen og resultatskabelse i øvrigt er på arbejdspladsen. For hvordan kerneopgaven løses.

 

Du skal lykkes i dig selv, for at lykkes i at lede andre

For mig at se kalder tiden nu på et dybere indre arbejde med det personlige lederskab. Det personlige lederskab handler ikke kun om det, der bliver præsteret udadtil her og nu. For de ydre præstationer er i den grad afhængige af den trivsel og det mentale overskud, lederen oplever indadtil.

For det er velkendt, at en leder i en tilstand af kontinuerlig stressende arbejdsbetingelser træffer dårligere og mere kortsigtede beslutninger i takt med, at overskuddet forsvinder. Lederen reagerer tiltagende mere pr. instinkt og uregulerede følelser - reaktioner vi typisk kender som kamp, flugt eller frys.

Forudsætningen for, at lykkes gennem andre er, at lederen selv har kilder til næring. Det klassiske billede på dette er sikkerhedsinstruktionen i fly: ”Tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre”. Lederen er sit eget vigtigste værktøj, og ilten – næringen - er kilden til succes.

Her menes ikke en dyrkning af avancerede overspringshandlinger som jagt på privilegier eller andre egocentriske aktiviteter, men som opmærksomhed på tilpasset næring til de indre depoter. En næring, der netop er rettet mod, at man har overskuddet til at lykkes sammen med andre. Har overskuddet til at prioritere opgaver rigtigt, lave sund grænsesætning, skabe ledelsesrum, forblive empatisk, lede med fokus på kerneopgaven etc.

Det er et vilkår i det fleste jobs, at der er travlt i perioder. Det er helt ok og faktisk en del af benzinen for en del ledere. Men skal lederen holde til at præstere over tid, skal der være balance og en følelse af overskud i det indre det meste af tiden. Gråd-labilitet, søvnforstyrrelser og opfarenhed er ikke acceptable konsekvenser af at gå på arbejde.

Med afsæt i ovenstående mener jeg, at det personlige lederskab med fordel kan beskrives som forbindelsesleddet mellem det indre og det ydre: balancen mellem at trives og lykkes i sig selv og at trives og lykkes sammen med og via andre.

 

Syv arketypiske næringskilder til det indre lederskab

Veje til indre næring kan være vidt forskellige, og enhver må finde sin egen. Der findes dog, hvad vi kan kalde arketypiske næringskilder, der kan afsøges som første skridt. Det kan være med til at identificere områder i dit liv, der trænger til kærlig opmærksomhed.

Punkterne består af en række selvstændige og indbyrdes afhængige behov for udfoldelse. Her formuleret som syv spørgsmål til dit personlige trivselsarbejde.

 

De syv spørgsmål:   - Hvor dyrker jeg ro og rodfæstnethed?   - Hvor dyrker jeg leg, passion og kreativitet?   - Hvor dyrker jeg min selvbevidsthed og sætter egne motiverende mål?   - Hvor dyrker jeg kærlig forbundethed med mig selv og andre?   - Hvor dyrker jeg min viljestyrke og kommunikerer mit unikke jeg?   - Hvor dyrker jeg intuitiv inspiration og skaber visioner?   - Hvor dyrker og forbinder jeg mig med et formål, der er større end mig selv?

Brug eventuelt punkterne således: Begynd med at finde et punkt af de syv, der er vigtigt for dig, og som du er god til at dyrke. Find derefter et punkt, der er vigtigt for dig, men som er blevet forsømt. Brug denne nye skærpede opmærksomhed til at give balanceret plads til det, der nærer!

Kort sagt: Balance på indersiden af det personlige lederskab, skaber grobund for langsigtede resultater på ydersiden. 

Dyrk balancen!

Birgitte